Det er efterhånden et par år siden, at en brede danske befolkning første gang hørte om bitcoin i artikler, og i nyhedsindslag blev de fortalt om den decentrale digitale valuta, der skød i vejret, hvad angik pris og loyalitet for senere at falde dramatisk. Lige siden krakket har bitcoin ikke på samme vis været i den offentlige dialog, og mange ser det desværre som et fejlet eksperiment.
Det er dog ingenlunde tilfældet. Bare det prisleje, en bitcoin ligger på i dag, må synes at være en enorm succes og et bevis på værdien af den bagvedliggende ide og teknologi.
Da bitcoin mistede sit gode ry
Den slags er der desværre ikke mange, der skænker en tanke. I stedet var og er bitcoin mestendels set som en måde at investere i noget volatilt og kortsigtet, hvilket vil sige, at kursen for bitcoin stadig har det med at variere kraftigt. Det er ærgerligt, for isoleret fra al den slags er bitcoin, som nævnt, en enormt god og brugbar ide.
En overgang var der dog også en hel del barer, online hops og så videre, der gjorde brug af bitcoin. Den slags ser dog ud til igen at være trukket i baggrunden, da bitcoin viste sig at være meget volatil, og boblen sprang.
Grunde til at bruge bitcoin
Der er dog mange både politiske og teknologiske grunde til at bruge bitcoin. Kort fortalt er bitcoin nemlig bare, som skrevet ovenfor, en decentral, digital valuta. Ikke nok med, at du altså ikke har behov for at gå rundt med kontanter i pungen, så skal du heller ikke betale gebyr til Nationalbanken for at lave og passe på dine penge eller nogen anden bank for at facilitere transaktionen.
Derfor er bitcoin, og teknologien bag, først og fremmest et stærkt politisk værktøj, hvis man ønsker at skære mellemmanden væk i alle former for transaktioner og interaktioner i det hele taget. Som sagt kunne det dog godt tyde på, at den brede befolkning er blevet skræmt væk af en volatil valuta, der allerede en gang har været årsag til en boble.
En sejr for teknologien?
I det hele taget ser bitcoin altså for øjeblikket ud til at være på vej ud af i hvert fald Danmark. Det betyder dog ikke, at det er alle danske firmaer, der på den måde forsøger at undgå risiko og bitcoin. Læs for eksempel he om Bitcoins i iGaming.
Selvom bitcoin altså muligvis er på vej ud for tiden, er der dog intet der tyder på, at den decentrale teknologi bag den digitale valuta vil lide samme skæbne. Teknologien har nemlig først og fremmest været årsag til massevis af mindre volatile små søskende til bitcoin, der altså dermed har et knap så blakket ry. Måske er det fremtiden, ikke mindst i de dele af verden, hvor tredjeparter er mindre troværdige og mere korrupte end i Danmark. En sådan tendens ses allerede i et land som Argentina og sågar blandt nogle afrikanske gadesælgere, der således ikke skal bekymre sig om gebyrer og lignende. Bitcoin er altså nok på vej ud for tiden, men det er ideen ikke.